Teknologiske hjælpemidlers rolle inden for teknologibaserede vurderinger

En undersøgelse fra 2022 af amerikanske studerende afslørede en overraskende tendens: Kun 5 % af respondenterne sagde, at de bruger teknologiske hjælpemidler (AT) for at kunne håndtere et handicap.

Da de blev præsenteret for en liste over AT’er, kaldte mindst 18 % af dem alle værktøjerne “nødvendige”. Fx sagde 20 % af eleverne, at de er afhængige af digitale forstørrelsesglas. Mere end en fjerdedel sagde, at de har brug for tekst-til-tale (TTS).

Hvis det kun er 5 % af disse elever, der har et handicap, må AT falde uden for rammerne af det, som det oprindeligt var tænkt til.

Efterhånden som lærere og elever lærer at blive afhængige af edtech, udviskes grænsen mellem “teknologiske hjælpemidler” og den måde, alle elever lærer på, uanset handicap.

Men lærere underviser ikke bare. De skal også måle resultaterne af deres undervisning. Edtech udvikler sig hurtigere end nogensinde, og det åbner for nye spørgsmål om, hvordan vi vurderer elevernes fremskridt:

• Hvordan har nutidens vurderingsteknologi udviklet sig?
• Hvilke typer vurderingsteknologier bør underviserne bruge?
• Skal vi primært tænke på disse værktøjer som tilpasninger, eller er der en tilgang, der støtter alle elever, uanset handicap?

Det spurgte vi et panel af undervisere og edtech-specialister om. I sidste ende ønskede vi at tale om, hvem nutidens vurderingsteknologier er designet til at hjælpe.

Svaret er – ifølge principperne i Universal Design for Learning – alle.

Definition af den teknologibaserede vurdering

Før vi kan tale om edtech til vurderinger, skal vi lægge os fast på, hvad vi mener med “vurdering”. Ginger Dewey, vores Educational Development Manager, kommer her med en hurtig definition.

“Alt, hvad du bedømmer, er en vurdering i undervisningen. Vurderinger er ikke bare tests. Vurderinger kan være gruppearbejde. Det kan være opgaver. Det kan være forskningsartikler.”

Hvis det hjælper dig med at måle en elevs fremskridt, er det en vurdering, siger Dewey. Det udvider feltet af vurderingsteknologi langt ud over Scantron-ark og nummer 2-blyanter til også at omfatte alt det, der bidrager til elevernes karakterer.

Så i dag er en teknologibaseret vurdering enhver karakterbaseret opgave med et digitalt islæt – uanset om det er et AI-assisteret forskningspapir eller en onlinestandardiseret test.

Som vi vil se, omfatter denne definition en stadig bredere vifte af undervisnings- og læringsværktøjer.

5 væsentlige vurderingsteknologier i undervisningen

Alle de eksperter, vi har talt med, pegede på COVID-19-pandemien som en stærk bevæggrund for at introducere digitale vurderingsværktøjer.

“Før pandemien var der allerede en igangværende generel tendens til at inkorporere digitale teknologier i vurderinger, især inden for de formative miljøer og lavrisiko-miljøerne,” siger Nina van der Behr fra Learnosity. “Men det var over en lang periode.”

“Pandemien var som et skud adrenalin til de digitale vurderinger, som kunne gennemføres eksternt for at garantere sikkerheden under pandemien.”

Samtidig udviklede edtech sig hurtigt – især i betragtning af gennembruddet for kommerciel AI i slutningen af pandemien. Disse sammenfaldende begivenheder førte til øget brug af vurderingsteknologier af enhver art – fra de tidligste klasser til de videregående uddannelser.

Du kan måske tænke på nogle af disse som hjælpemiddel-teknologier og andre som generelle vurderingsværktøjer. Som vi har nævnt, bliver disse kategorier dog defineret knapt så stift. Hvis du overvejer vurderingsteknologi til dine elever, skal du se nærmere på disse fem løsninger:

1. Learning Management Systems (LMS)

Disse softwareapplikationer er digitale knudepunkter i hele læringsprocessen. De understøtter alt fra onlinelevering af indhold til klasseundervisningen og til at følge elevernes fremskridt.

Learning management systems var udbredt før pandemien, men blev afgørende under lockdown, hvor 70 % af de Nordamerikanske virksomheders lærings- og udviklingsafdelinger brugte dem i 2020. De har været der lige siden, siger Kamil Rejent fra Survicate.

“Mange af de teknologier, der hurtigt blev vedtaget, da fjernundervisning var på sit højeste, er ikke kun fortsat, men er blevet integreret i den moderne klasseundervisning.”

“Learning management systems som Moodle, Blackboard, og Canvas er fortsat vigtige og fungerer som de centrale platforme til vurderinger, karaktergivning og feedback, “siger han.

2. Platforme til digitale tests

Undervisere er også afhængige af digitale vurderingssystemer, der rækker udover LMS’en, siger Rejent.

“Online quizværktøjer som Kahoot! og Quizlet er stadig populære og rummer en engagerende måde at vurdere elevernes forståelse på, ” siger han. Disse læringsplatforme har ofte en legende tilgang til vurderinger, og det skaber mere engagerende digitale oplevelser for eleverne. De forenkler også måden, som evalueringsresultaterne bliver præsenteret for lærerne på.

Ud over LMS’er rummer de dedikerede platforme til digitale tests specielle funktioner som fx avanceret overvågning, sofistikeret mærkning og dybdegående analyser.

Som Bart Beemsterboer fra Cirrus bemærker:

Under COVID-19-pandemien var de afgørende for, at universiteter og professionelle testorganisationer kunne fortsætte med high-stakes-tests eksternt. Platforme som Cirrus, der tilbyder integreret overvågning, opdagelse af plagiater og Linear On the Fly Testing, forbedrer ikke kun sikkerheden og integriteten ved vurderingerne, men sikrer også en fleksibel og retfærdig testoplevelse med teknologiske hjælpemidler som ReadSpeakers tekst-til-tale-løsning.

3. Digitale fokusværktøjer

Digitale fokusværktøjer inkluderer sidemasker, tekstforstørrelsesværktøjer og tilstande, hvor distraherende billeder bliver fjernet. Selv en widget, der lader brugerne ændre skrifttyper og farver, kan være et fokusværktøj.

Digitale vurderinger involverer læseskærme, og mange elever kæmper for at fokusere i dette medie. De kan være udviklingshæmmede, have ADHD, være ordblinde, angste eller opleve almindelig skærmtræthed.

Hvis vurderinger måler elevernes fremskridt, er det afgørende at definere dine læringsmål og teste specifikt i forhold til disse mål. Det kræver, at man fjerner barriererne for at kunne engagere sig i materialet. Digitale fokusværktøjer hjælper disse elever med at forstå vurderingsmaterialerne. På den måde kan du sikre dig, at du vurderer dine læringsmål – ikke elevens aktuelle fokusniveau.

4. AI til vurderinger

Kunstig intelligens (AI) åbner nye muligheder med vurderingsteknologi. Fx:

• Mellemskolelærer Valerie de la Rosa bruger AI som hjælp til at bedømme tests. “Vores AI-baserede scoringssystem scorer testen, og så kontrollerer jeg den for nøjagtighed og giver eleverne kommentarer,” siger hun. “Teknologien gør, at jeg kan spare en masse tid.”
• Med AI-analyse kan undervisere lettere lave personlige læringsplaner for de enkelte elever. Disse værktøjer fremskynder også processen og indsamler elevernes præstationsdata i realtid. “Vi kan udnytte mulighederne med AI og dataanalyse på elevernes besvarelser som en hjælp til at forbedre elevernes resultater,” siger van der Behr.
• Med generativ AI vil man kunne lave stærke, nye former for simulering til vurdering af færdighedstræning, forudsiger Dewey. “Lad os sige, at du er en kirurgisk teknologistuderende,” siger hun. “Du kan have en digital simulering af en kirurg, der beder om bestemte værktøjer. Hvis du henter den forkerte, beder AI’en dig om at forklare, hvorfor det er det forkerte værktøj, og derefter vise det rigtige valg.

Efterhånden som AI bliver ved med at udvikle sig, dukker der nye styrker og svagheder op. Uanset hvordan teknologien udvikler sig, ændrer det sandsynligvis den måde, vi håndterer vurderinger på i undervisningen.

5. Tekst-til-tale (TTS)

Selv med de mest avancerede AI-testsystemer skal eleverne dog kunne forstå det indhold, du præsenterer dem for. Det kræver ofte en lydkomponent. To tredjedele af eleverne foretrækker en flerstrenget tilgang til deres indhold – fx. læsning og lytning på samme tid.

Lytning er også afgørende for andetsprogselever, mennesker med indlærings- eller udviklingshandicap, elever, der har svært ved at læse og elever, der hellere vil lytte. Tekst-til-tale-teknologi, der læser den skrevne tekst højt, giver eleverne mulighed for at lytte. Det giver den enkelte mulighed for at vælge, hvordan informationen skal præsenteres. Det gør vurderingsindhold tilgængeligt for en bredere gruppe af elever.

Vores panel var enige om, at alle digitale form for vurdering bør indeholde et element af TTS.

• “Desværre ligger læsefærdighederne hos ca. 40 % af mine elever i øjeblikket tre eller flere karakterer under niveau,” siger de la Rosa. “For at hjælpe disse elever synes jeg, at TTS-værktøjer er vigtige.”
• “Tekst-til-tale er yderst nyttigt for engelsksprogede elever,” siger Rejent. “Det kan bygge bro over forståelseshuller og hjælpe dem, der er gode til at tale engelsk, men har udfordringer med at læse det.”
• “Hos Learnosity samarbejder vi med passionerede udbydere som ReadSpeaker, der med deres TTS-tilbud, både kan hjælpe de elever, der har brug for tilpasninger, og dem, der foretrækker at lære gennem at lytte i stedet for at læse, eller gøre begge dele,” siger van der Behr.

Så skal vi stadig tænke på TTS som en tilpasning, der er tilgængelig for elever med individualiserede læringsplaner (IEP’er), eller skal vi tilbyde det til alle? I henhold til Universal Design for Learning-rammen kan vi gøre begge dele.

Vurderingsteknologi til alle: Universelt design for læring

Universelt design for læring (Universal Design for Learning ,UDL) er en tilgang til undervisningen, der lægger vægt på individualiserede oplevelser. Alle elever har forskellige behov, siger UDL. Den eneste måde at undervise dem alle effektivt på er at tilbyde flere måder at engagere sig i materiale på – herunder vurderinger.

UDL-retningslinjerne beder undervisere om at afvikle undervisningen på flere måder på én gang. Eleverne skal fx kunne vælge at læse, lytte eller begge dele. Det, vi traditionelt tænker på som hjælpende teknologi, ændres i denne ramme som en af flere muligheder.

Det afgørende er, at man undgår at svigte elever med handicap. Det begrænser også stigmatiseringen og nedbryder barrieren mellem “handicappet” og “ikke-handicappet”. Med UDL bestræber vi os på at stille de værktøjer til rådighed, som alle eleverne har brug for for at opfylde læringsmålene.

Selvfølgelig kan teknologibaserede vurderinger sagtens være tilpasninger. Men de stopper ikke der. Edtech giver fleksibilitet for alle eleverne, som hver især har unikke behov, præferencer og evner. Denne teknologi er lige meget hjemme i afsluttende vurderinger som i diagnostiske vurderinger og rummer en individualiseret måde at evaluere elevernes præstationer på.

Tekst-til-tale i teknologibaserede vurderinger

Uanset hvordan edtech udvikler sig fremover, kan TTS hjælpe med at vurdere læringsresultaterne. I stedet for at teste en elevs læsning færdigheder alene, hjælper TTS undervisere med at få et sandt billede af elevernes præstationer.

Hvordan ved vi det? Fordi resultaterne fra vurderinger i undervisningen har vist sig at blive betydeligt bedre, når man tilbyder TTS som et testværktøj.

Som vores paneldeltager Kamil Rejent dog siger, “TTS’ effektivitet afhænger af dens kvalitet.”

“Naturligt lydende TTS-systemer forbedrer elevens oplevelse, mens robottoner kan være distraherende. Dårlig TTS er ikke meget værd.”

ReadSpeaker tilbyder naturlige og naturtro TTS-stemmer på mange sprog, dialekter og talestile. Vi bruger proprietære maskinlæringsmodeller, der sikrer en ekstraordinær kvalitet, så dine elever kan fokusere på indholdet.

Vores TTS-baserede læse-, skrive- og studieværktøjer er som udgangspunkt integreret i alle større LMS-platforme. Det gør det problemfrit at tilbyde TTS i dit digitale testmiljø uden behov for flere apps eller vinduer.